søndag den 26. april 2015

Jeg er flyttet!!!

Så blev det sørme min tur til at få mit eget domæne! 
Alle mine følgere skulle gerne være flyttet med via Bloglovin, men hvis der er et par stykker jeg har misset - så er den nye adresse:


Håber i vil læse med! <3


mandag den 2. marts 2015

Hund - Gå væk!

Kender i det... 
Man hygger i sofaen, ser en god film, hunden ligger sig op imellem jer og vil nusses... 
men føj for dælen, der lugter bare af rådden fisk og hunde tørfoder! 
Vi fodrer vores hunde med RAW tørfoder (mere el. mindre rent kød!) og det giver langt fra frisk ånde... 

Det kan han da slet ikke lide...!!

Her får i så et lille tip.... 


Tilsæt 1-2 dråbe pebermynte aroma i deres vandskål. 
Vores drikker det med velbehag og de får en dejlig, pebermynte frisk ånde! 

Og så er det til at holde ud igen!!

søndag den 1. marts 2015

Så godt som næsten....

Her i sommers gik min kære mand jo på S.U. og startede langt om længe på drømmen om at blive ingeniør! Men med termin, bil, hunde og 1000 andre ansvarsområder er det altså ikke bare sådan lige.... og man må gå lidt på kompromis med nogle af sine drømme... fx handler jeg nu i Netto i stedet for min elskede Brugs.... *HULK!*.... det var en svær en.... 
(Jeg bor i Slangerup - hvor Danmarks bedste SuperBrugs ligger.... bare lige FYI!)

Og så er der jo også alle disse skønne bolig-blogs.... som viser den ene luksus-godte efter den anden. Og jeg ville da ønske at jeg kunne fylde hjemmet med ByNord puder, Normann lamper, Kähler lyshuse etc... men man må jo lige beherske sig lidt... 

Så er det jo godt man har den skønneste, kreative mor - der lige fluks hækler en Søpapegøje til en, når man ikke har råd til den orginale! 


Er den ikke bare skøn! 
Den skal op på hjemmekontoret og holde mig med selskab, når jeg arbejder hjemme!

Jeg har forresten set opskriften i Blogland et sted, men kunne ikke lige finde den igen, 
så denne er lavet helt fra mors egen fri fantasi 
- Er hun ikke god??

Det er jo snart forår!!

torsdag den 12. februar 2015

Lidt inspiration til Valentines

Så er der jo Valentines dag lige rundt om hjørnet, og selvom jeg desværre skal på arbejde i år - så skal det da stadig fejres!! Valentine er jo udskældt for at være en dag opfundet af chokolade & blomster handlere og generelt den kommercielle industri for at sælge endnu mere.... men en dag fyldt med kærlighed, også selv om det er kommercielt, er da kun en god undskyldning til at fejre hinanden og den man elsker!! Så jeg siger bare - BRING IT ON!


Der er jo masser af romantiske ideer til hvad man skal købe til kvinder.... blomster, parfume, lækkert undertøj etc., men når det kommer til mændene bliver det lidt mere tricky... så her er lidt inspiration:


1. En god flaske Rom el. Whisky 2. Massage derhjemme el. gavekort til samme 3. Brunch! 4. Netflix!!
5. Boxset med yndlingsserie/film  6. Golfudstyr  7. Tattoo  8. Johan Bülow lakrids - YUM!
9. Morgenmad på sengen  10. Lækker kropspleje produkter fx Comwell 11. Greenfee på yndlings bane.
12. Koncertbilletter   13. Lækker chokolade   14. Billetter til event i skal til sammen fx. Colorrun!

Jeg har selv kastet mig ud i en lækker fodserie fra Comwell (lige nu har Matas 3 for 2 tilbud på denne serie!) - da jeg ved han elsker, når jeg giver en god gang fodmassage. Og hvem ved - måske jeg også kan få en tur.... ;)

Hvad giver i manden til Valentine??

søndag den 1. februar 2015

Madplan Uge 6

Søndag: (vel nærmest overstået - men alligevel)

Morgen: 2 æg (røræg) og 4 stk. bacon + Bullet coffee
Frokost: Salade nicoise med tun fra dåse
Aftensmad: Stuvet hvidkål og frikadeller (any minute now!)

Mandag:

Morgen: Æggemuffins + bullet coffee
Frokost: Pebermakrel med hytteost og avokado
Aftensmad: Rester: Stuvet hvidkål og frikadeller

Tirsdag:

Morgen: Brunch - æg, bacon og kanelpandekager
Frokost: Cæsarsalat
Aftensmad: LCHF wrap med pebermakrel og grønt

Onsdag:

Morgen: Æggemuffins + bullet coffee
Frokost:Cæsarsalat
Aftensmad: Kylling med spicy kålsalat

Torsdag:

Morgen: Græsk yoghurt m. muesli + bullet coffee
Frokost: Rester af kylling og spicykål salat
Aftensmad: Rød karry med blomkålsris

Fredag:

Morgen: Æg cocotte
Frokost: Rester af rød karry med blomkålsris
Aftensmad: Tikki Masala med blomkålsris

Lørdag:

Morgen: Æggemuffins + bullet coffee
Frokost: Rester af tikki masala med blomkålsris
Aftensmad: Gæstemad - Enebærgryde med kartoffelmos og dampet broccoli

Velbekomme!

torsdag den 22. januar 2015

Åååååh Ellos.... og tom pung!

Så tømte man helt tilfældigt postkassen i dag og vupti, der lå det nye Ellos blad... 
.... nå ja, det skader jo ikke at kigge... 


....og hovsa så fik man lige brugt en mindre formue.... 
men fordælen hvor er jeg forelsket i de blazere!!!

Og det er reolen i hjørnet jeg har købt på det lille billed i øverste hjørne. 
Vi mangler en lille reol lige til hjørnet ved sofaen... og denne er helt perfekt!

Fandt da også lige en lille tilbudskode på Rabatkoder !

Nu er der ikke andet at gøre end at vente på posten.... 

Men for dælen hvor er der meget derinde, der godt måtte bo hos mig.... 

Så er der nogen der har for mange penge derude - bare sig til - jeg vil godt bruge lidt af dem!!! :)

lørdag den 3. januar 2015

Madplan - UGE 2

Efter alt det tunge, fedtede mad her i julen og al den sukker (ja, jeg har ikke kunne holde mig væk i år!), starter uge 2 med en masse sund og nærende mad!
Jeg er tilbage på LCHF, som jeg nærmest kan høre min krop skrige efter...

Madplan Uge 2

Lørdag

Morgen: Græsk yoghurt m. nøddeknas.
Formiddag: Kaffe med kokosolie
Frokost: Tomatsalat med feta
Aften: Wok med kylling og grønt (manden får nudler til)

Søndag

Morgen: Græsk yoghurt m. nøddeknas (elsker virkelig denne morgenmad!)
Formiddag: peberfrugt & ost
Frokost: Tunsalat med grøntsager
Aften: Rester fra lørdag (har aftenvagt, så nemmest med rester) 

Mandag

Morgen: Græsk yoghurt.... 
Formiddag: Kaffe med kokosolie
Frokost: Omelet (skal ud i byen med en veninde, og spiser på café)
Aften: Hakkebøf med tomatsalat, kogte gulerødder (manden får kartofler) og Bearnaise

Tirsdag

Morgen: Tag et gæt ;)
Formiddag: Peberfrugt & ost
Frokost: Rester fra i går. 
Aften: Indbagt mørbrad med bacon-bønner og salat 

Onsdag

Morgen: Lidt mere yoghurt
Formiddag: Kaffe med kokosolie
Frokost: Rester fra aften i går. 
Aften: Kyllinglår med grøntsager og hjemmelavet remoulade

Torsdag

Morgen: Tror vi prøver lidt yoghurt med nøddeknas
Formiddag: Protein-shake
Frokost: Rester fra aftenen før. 
Aften: Laks med grøntsagsspiraler med pesto (manden får frisk pasta). 

Fredag

Morgen: Nøddeknas med lidt yoghurt til
Formiddag: Ost og lidt grøntsagsstave
Frokost: Salat med lakse-rester
Aften: Oksekødssuppe med flütes

Mmmmmm - velbekomme og godt nytår for dælen da!! :)

Mig og mine 2 dejlige søstre Nettie og Minna!