søndag den 10. november 2013

Blomkål i en anden version end ris!

Det er simpelthen så nemt at bruge blomkål som "ris" - og faktisk tror jeg ikke jeg har brugt det til andet siden jeg startede på denne livsstil - men manden er ikke så glad for blomkåls-ris, så i et forsøg på at lokke ham med på blomkåls-bølgen har jeg testet lidt forskelligt - her kommer resultatet:

PenNnyLanes Blomkåls-Nam-Nam:

6-8 portioner
(Sønnike har fået lov at navngive retten)

Ingredienser:
1 stort blomkålshoved
100 g flødeost (jeg brugte hvidløgsost)
100 g creme fraiche (38%)
4 hakkede forårsløg
50 g revet parmesan
Bacon!!!! (150g)
Revet mozz. eller cheddar ost

Del Blomkål i små buketter og kog bløde (ikke helt udkogte). Steg baconen imens.
Si vandet fra og mos blomkålen, men efterlad nogle klumper ind i mellem. 
Bland flødeosten i, creme fraichen, forårsløgene, parmesanen og baconen - bland godt og top med cheddar/mozz. osten. Sæt i ovnen på 175 grader i 30-35 min. 

Velbekomme!!

1 kommentar:

  1. Hej - jeg kunne ikke finde din mail - men du har vundet min give away - en Karolines kogebog (-: tillykke! (: er du ikke sød at sende mig din adresse i en mail på vanloseblues@gmail.com så får jeg sendt en bog til dig!

    Kh maria

    SvarSlet