fredag den 18. juli 2014

Whole 30 uge 3 + næsten 4...

Ja så blev det dag 25 (!!!!!!!) på min Whole 30 rejse, og jeg bliver nødt til at sige, at det simpelthen er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! At tage 30 dage at komme til bunds med mine madvaner og madlyster og trykke på reset-knappen i min krop.

Jeg har indtil videre, må jeg nok indrømme, fulgt deres Tidslinje fuldstændig, som var den skrevet om mig! Hvilket er lidt uhyggeligt, da jeg ikke troede min krop stadig var så påvirket af sukker og sukkerstoffer, men jeg har jo som sagt nydt (måske lidt for) godt af alle slags sukker-erstatninger og brød erstatninger den sidste stykke tid.

Jeg mærkede allerede en klar forbedring efter den første uge og her de sidste uger, sovet som en sten alle nætter. Jeg vågner ikke længere ved den mindste snorken fra muser-manden og selv ikke hundene der traver op og ned af trappen om natten, har kunne vække mig - det var ellers noget der før generede mig noget så grusomt! Jeg har altid sovet utrolig let og ja nærmest bare en hvisken kunne vække mig - men ikke længere. Jeg sover dybt og tungt og slet ikke så lang tid som før. Nu sover jeg ml. 6-7 timer og vågner fuldstændig udhvilet - det er en fantastisk følelse!!

Jeg tror, at en af grundene til denne nye fantastiske søvn er at jeg ikke har drukket kaffe, siden jeg begyndte på Whole 30. Ren kaffe er jeg ikke så glad for, og når jeg ikke kan komme mælk el. fløde i, så vil jeg hellere undvære og drikker i stedet te. Jeg havde dog aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det kunne betyde så meget - jeg er virkelig ved at overveje om måske kaffen skal undværes, selv efter jeg stopper på Whole30 - men det smager også bare såååååå godt! :)
Til gengæld er jeg blevet rigtig glad for te og drikker i hvert fald et par kopper om dagen, gerne citron- og grøn te er mine yndlings og ellers også en god kop chai lige før sengetid.

Jeg synes stadig, at det kan være lidt svært at finde på menuen, især når man nu ikke kan bruge saucer el. dressinger, som jeg ellers normalt er rigtig glad for - men så bliver enten til noget mayo el. guacamole i stedet. Jeg har været ivrig besøgende hos Chowstalker, hvor der er en masse god inspiration at hente.

Af en eller anden årsag synes jeg altid det er sjovere at være kreativ med min mad om morgenen, så som regel er det der jeg spiser det største måltid og ellers som regel salat + kød til frokost og aften.

Her er fx mine måltider fra i går:


Hamburgerryg og Æg muffins m. bacon og championer
& div. grønt og melon

Romaine-salat blade med makrelsalat, æg og tun

Laks m. salat og avokado og et glas hjemme presset limonade

Jeg mærkede tydeligt, da jeg passerede ind i "Tigerblood"-fasen - jeg vågnede helt af mig selv, udhvilede kl. 05.00 ..... 45 min før vækkeuret skulle ringe! Og det var som om dagene pludselig gik som en leg - og tøjet begyndte også at sidde løsere og der var lidt lettere til smil og overskud!

Den sidste uge er jeg dog stagneret en smule - jeg kan godt mærke at maden ikke længere er så spændende og jeg savner min kaffe m. fløde og OST!!!!!!!!!!!!!! Jeg havde lige krise, da min kære svigerinde havde lavet ostebord til dessert, da vi var til middag hos dem - "Jamen, det plejer du da godt at må få?!", sagde hun lige så bebrejdende....
Så ja, den del synes jeg også har været lidt svært - især når man i forvejen spiser lidt spøjst. Men det er da gået o.k. og jeg har ikke følt særlig stor pres fra andre om at spise mere "normalt". De fleste roser mig bare og siger tillykke :)

Jeg må også bare sige, at jeg er SKIDE stolt af mig selv!! Jeg, som har rygrad som en regn-orm, har næsten gennemført 30 dage med  KUN sund, nærende mand, ingen sukker, ingen sødemidler, ingen sodavand.....og min krop har aldrig haft det bedre!

De næste 5 dage flyver forbi som en leg....så meget er jeg sikker på, men så er spørgsmålet bare.... skal man fortsætte??  Whole 365 lyder også meget godt....

tirsdag den 1. juli 2014

Online blogtræf

Jeg deltager i et online blogtræf hos Cupcake By Me. Det er ny og lidt anderledes måde at holde blogtræf, men alligevel rigtig hyggeligt og en måde at dele lidt af sig selv uden at udstille sig helt (hvis man måske ligesom mig er lidt genert, og godt kan lide at sidde bag skærmen!) og så måske også få nogle flere søde læsere :)

Strikkefåret var så fiks at lave en lille kort intro om sig selv, så folk lige kunne vide hvem der var bag bloggen, og det var da en god idé, så den "låner" jeg lige.... 



Jeg er en madglad kvinde, der for 2 år siden besluttede sig for at droppe sukker og hvedemel og forsøge for så vidt at leve lidt sundere ... (tænk at det allerede er 2 år siden...) Jeg havde læst med i Blogland i noget tid på div. mad og krea blogs, og elsker selv at stå i køkkenet og eksperimentere og således blev PenNnyLane født. Og ellers handler min blog om mig, min hverdag og oplevelser som bonus-mor og hunde-mor til 2 store dejlige Alaskan malamutter, kærlig kone til muser-manden og det sidste års tid moster til jordens dejligste niece. 

Jeg håber i vil læse lidt med - I er i hvert fald velkommen!!

kh. Pennie :)